Kunstterapi er en metode, som en terapeut og en klient kan bruge i et psykoterapeutisk samarbejde for at få ubevidst materiale hos klienten op til bevidstheden. I kunstterapi kan et hvilket som helst kunstnerisk udtryksmiddel bruges som redskab for en psykoterapeutisk proces.

Kunstterapi kan bruges sammen med forskellige slags psykoterapi. Når man som terapeut bruger metoden kunstterapi, skal man sørge for, at det altid sker i relation til en psykoterapeutisk retning med forankring i de dertil hørende teorier og principper.

Tegneterapi er en gren indenfor kunstterapien. Den danske psykolog og gestaltterapeut Hanne Hostrup skabte og udviklede metoden i 80’erne og skrev bogen ”Tegneterapi”. Tegneterapi er en fuldkommen terapiform med egne metoder og egen referenceramme. Den bør dog altid kun bruges i sammenhæng med en psykoterapeutisk metode og udelukkende af en uddannet psykoterapeut.

En af de vigtigste regler i tegneterapi er, at terapeuten spørger klienten om billederne, hen tegner. Det er nemlig klientens opgave at forklare sine billeder, ALDRIG terapeutens at fortolke dem.

I tegneterapi bliver klienten bedt om at bruge den ikke-dominante hånd, når hen tegner, og det er der flere grunde til: En af dem er, at det kan hjælpe til med at mindske eventuel præstationsangst, eftersom klienten i forvejen er bevidst om, at hen ikke på samme måde har styr på den ikke-dominante hånd som på den, hen plejer at tegne og skrive med. En anden grund er, at tegningerne ofte bliver mere præcise i forhold til problematikken, som klienten arbejder med, netop fordi det er sværere for klienten at kontrollere den ikke-dominante hånd.

I mit arbejde som psykoterapeut gælder tavshedspligten for alt samarbejde, jeg har med klienter, hvorfor jeg selvfølgelig også har tavshedspligt i forhold til tegninger og andre ting, klienter fremstiller i deres samarbejde med mig i psykoterapi. Alle tegnede billeder, som findes med på denne hjemmeside, er mine egne procesbilleder.